Klar til Convention

Så er jeg klar til at tage til convention. Jeg har pakket mit værktøj, lidt papir og karton, nogle billeder, lidt pynt/embellishment, og - sidst men ikke mindst - skæreunderlaget - husk det !!! - Det er vigtigt. - Alt andet kan man købe, hvis man kommer til at mangle noget.

Det er nu ikke fordi jeg har pakket særlig meget. For det første kan jeg købe det jeg kommer til at mangle, jeg synes det er vigtigt at støtte alle de forhandlere der gider bruge SÅ meget energi på at pakke varer sammen, pakke varer ud for nogle få timer senere at pakke det hele sammen igen og pakke det hele ud igen, når de kommer hjem. Og for det andet ved jeg af erfaring, at jeg ALDRIG får lavet ret meget, - der skal jo shoppes, snakkes, drikkes kaffe, shoppes, snakkes osv. - Og så er der jo work-shops. Jeg har meldt mig til Kreativ håndskrift v. Sally, og DET er noget jeg har brug for. Jeg tror også at jeg skal på Anne's Gør-det-selv-pynt, men det vil vise sig i morgen. Der har været en del "rykken rundt" og snak frem og tilbage med Heidi, men når jeg kigger på hendes forum, ser det ikke ud til, at jeg er på listen til det kursus, så jeg lader mig overraske i morgen, når jeg får min kuvert. :-)

Jeg glæder mig til at se mange af Jer i morgen i Ryslinge......

Kommentarer

Dorit sagde…
Kan godt se det kursus er smuttet, men jeg har løsningen: du får min billet mod at du lover, at jeg må se hvad du har lavet, så jeg kan blive inspireret !!! Er i forevejen lidt skræmt over, at jeg har meldt mig til 3 kurser, så billetten er din.
D.
Hej Kirsten!
Dejligt lige at hilse på dig. Det var en super hyggelig dag. Den går bare alt for hurtigt. Ja, jeg har slæbt min kuffert med de 2 gange jeg nu har været afsted - uden at få brugt andet end det jeg havde planlagt hjemmefra denne gang...Giver dig nemlig helt ret i, at vi skal støtte forhandlerne som gør et KÆMPE arbejde for at præsentere alle de lækre varer. Og så er det jo også så dejligt at se og mærke varerne IRL. Håber vi ses igen næste gang, eller evt. hos Sabina ;-)
Anne Bente sagde…
åhhh, håber i har haft en rigtig god tur, jeg ville frygtelig gerne have været med, men det må blive en anden gang, fik du købt en masse lækkert??

ha en god aften :)

Populære opslag fra denne blog

Man kan blive nødt til at nøjes... ;-D

DT Layout - Sketches With A Twist

Jeg flytter desværre.......