Salsa

De sidste 2 dage har jeg været på kursus på Nymindegab Kro, som jo ligger i en pragtfuld natur. Mandag var der heldigvis luft nok i programmet til, at vi kunne komme ud at gå en lang tur inden middagen. Hvad det faglige angår, synes jeg ikke der var så meget nyt, men mange ting har jo altid godt af at blive gentaget.

Mandag aften fik vi en dejlig middag med diverse gode vine til. Vi var blevet forberedte på, at der var arrangeret "noget" til om aftenen, så vi skulle ikke gå tidligt i seng eller forlade kroen. Da vi sad og fik et ekstra glas vin efter middagen, stod der pludselig en sød, sød smilende ung mand fra Colombia i lokalet og sagde: "Så, nu vil jeg gerne bede Jer om at drikke jeres vin ud og komme med mig, for nu skal vi danse Salsa". Sikken et latterbrøl han blev mødt med, den stakkels fyr, men vi fulgte jo selvfølgelig med ham ind i et tilstødende lokale. Det viser sig, at han er professionel salsainstruktør her fra byen (Esbjerg), som vores chef havde hyret til at komme til Nymindegab for at undervise os. Men hold da helt op hvor var det skægt. Jeg har da godt nok gået til dans som barn, men dét her er jo noget helt andet. Det er længe siden vi alle sammen har grinet så meget, der var jo ingen af os der nogen sinde havde prøvet at danse den dans før.

Der var et TV-hold fra DR, - folkene fra Hammerslag - som også boede på kroen, - de stod pludselig og kiggede ind ad døren for at se, hvad i alverden der var så morsomt inde i hos os, så vi spurgte dem, om de ville lave en DR-udgave af "Vild med dans" - "Vild med Salsa", for så kunne de bare gå igang, - men de så nu ikke ud som om de syntes det var en god idé :-)
Men vi syntes da i hvert fald selv vi var gode...... :-)

I går (tirsdag) havde vi undervisning til langt op på dagen, så jeg var ret godt bombet i hovedet, da jeg kom hjem. Alt i alt har det været et kursus, hvor der har været rum til en mange gode grin, og det har været dejligt.
. Og hvem er det så liiige der har ferie nu? ....MIG

Kommentarer

Dorit sagde…
Hold da op en overraskelse med det salsakursus, virkelig god idé synes jeg, man bliver godt rystet sammen, når man har noget at grine af ! Du gi'r måske en lille prøve på lørdag !!
Nå, gemalen har fødselsdag, så vi skal lige til at nyde en lille peberbøf, og måske kommer rødvinen også på bordet her !
Kirsten sagde…
NEJ...DET GØR JEG IKKE.... HI-HI-HI....

Jeg skal NOK skåne Jer.

Tillykke med H. og velbekomme..
Anne Bente sagde…
hehe, det lyder da som en alletiders tur.

og jeg forstår da ikke de ikke ville lave en vild med salsa.

jeg starter lige om lidt på line dance, det glæder jeg mig vildt til :)

ha en god aften
Kirsten sagde…
Dem der har prøvet sådan noget siger, at det er sjovt, så rigtig god fornøjelse :-)

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10