Indlæg

Viser indlæg fra oktober, 2007

You Make Me Smile Award

Billede
Anne Bente har været så sød at give mig en You Make Me Smile Award. Jeg er super glad for denne dejlige, positive award :-)


Jeg skal give den videre til 7 andre scrapper, det har været svært at vælge, men jeg har valgt at give den til

Ragna
Jette/Ma11edina
Betina
Majer
SuzziQ
Mia
Charlotte (bits and pieces)

Tak fordi I kiggede indenfor........:-)

Sunflower

Billede
Da vi besøgte Claus for nogle uger siden, sagde han til os, at der lige var noget vi skulle høre. Han gik ind på sin computer og fandt et nummer, som hans band havde indspillet. Det var en dejlig rock-ballade. Da nummeret var næsten færdigt spurgte jeg ham, hvem der havde skrevet det, og han fortalte så, at han havde skrevet både tekst og musik, OG at det var en sang til mormor.
Teksten er her:


Vi mistede vores dejlige mormor i 2000, og Claus havde et helt specielt forhold til hende. Den skole han gik på, ligger 2 minutters gang fra, hvor hun boede, så han besøgte hende næsten hver dag.
Jeg må indrømme, at jeg blev dybt rørt over, at han havde skrevet nummeret til min mor, fordi han holdt så meget af hende, så jeg fik vist meget blanke øjne og måtte synke den kæmpe klump jeg fik i halsen. - og så måtte den "dumme dreng" jo have en kæmpe krammer :-)

De første 2 LO'er

Billede
De sidste dage har jeg lagt mærke til, at flere og flere uploader et par af deres allerførste LO'er, hvilket har inspireret mig til at gøre det samme. Det er sjovt at se udviklingen, både fordi der findes langt mere "dims" nu, der bruges mange flere teknikker, og man jo også gerne skulle lære mere og mere.


Her har vi det allerførste LO jeg lavede. Det er fra Claus's fødselsdag i 2005. Overskriften er tegnet af fra en bog af Dorthe Blom . Som man kan se, er det før det blev "moderne" at matte sine billeder og sværte kanter.

Jeg var SÅ stolt af dette LO. :-)

Det er trods alt kun 2 ½ år siden, så der er sørme sket meget siden, nu har mange scrappere en mindre maskinpark stående, og man bruger alt mulig "dims". Dengang var det mest hjemmelavede ting, så som tags, filefolders, slide mounts og meget fancy bogstaver man brugte, hvis der skulle være lidt mere "spræl" på LO'et :-)

Dette er det 2. LO jeg lavede. Papiret er trykt med fyrtårnet…

Pas godt på Jer selv og hinanden.......

Idag har jeg haft en meget barsk dag på arbejdet.

Jeg mødte kl. 7.00, og kom lige ind i al turbulensen omkring 2 personer, som var blevet dræbt i trafikken i nat. De var kørt frontalt sammen, og ingen af dem overlevede ulykken. Der var udrykningshold, politi og ikke mindst chokerede og dybt fortvivlede pårørende i et virvar.
Det er jo altid dybt tragisk, når folk kommer så galt afsted, men man kan næsten ikke undgå at synes at det er ekstra uretfærdigt, når der er unge mennesker indblandet. Jeg kan jo af gode grunde ikke komme ind på de nærmere omstændigheder her, men vil bare sige til Jer alle.
Pas nu godt på Jer selv og hinanden derude.......

Nu vil jeg forsøge at tænke på noget dejligt, så jeg vil sætte mig over til scrappebordet og begynde at pakke kalendergaver ind julekalenderen på The Scrap Cats forum. Alle pakker er gjort klar, - de skal bare pakkes ind :-)

Scrapbook Magazine

Billede
Så er det nyeste nummer af Scrapbook Magazine kommet. Denne gange indeholder det bl.a. en artikel om billedrammer med f.eks. knapper, mønsterpapir, doodling, journaling osv. Der er nok noget af det jeg kommer til at bruge fremover. Der er et interview med Becky Higgins, og noget om at bruge meget store billeder, noget om at lave flotte familie LO'er osv. Også denne gang var der en CD med, med 163 (mere eller mindre gode ..hmm...) fonte m.v. Det er selvfølgelig en smags sag, men der er da nogen af fontene, der er ret gode, synes jeg. Jeg glæder mig til at smække benene op i sofaen og nærlæse det hele. Det bliver nok først i morgen, Claus er hjemme på et par dages efterårsferie, og rejser hjem til Århus i aften, men først skal vi hygge os med en dejlig middag i aften, bare os 4 (Jannie kommer herud). Claus elsker rødt oksekød, og når han er hjemme, laver jeg som regel noget, som han ikke selv kunne drømme om at lave, så den kommer til at stå på en dejlig mør roastbeef. :-)

Efterår

Så er det efterår, - er det ikke skønt..?? Jeg elsker simpelthen efteråret og de smukkeste farver i naturen. Der er næsten ikke noget så skønt som at gå en tur i efterårsskoven og nyde duftene, farverne og de visne blades knasen under fødderne. - Og når det rigtig regner og rusker udenfor, er det bare så hyggeligt at sidde indenfor med stearinlysene tændte. :-)
Idag har vi gjort campingvognen vinterklar, så nu skal vi bare have den kørt ud til den gård, hvor den må stå tørt og godt vinteren over.
Ja, de fleste vil nok mene, at foråret er det bedste, men jeg synes nu der er en helt speciel hygge ved efteråret.
Tak fordi du kiggede forbi :-)

Jeg er blevet "Tagged"

Jette/Ma11edina har været så "sød" hmm.... :-) at tagge mig. Det går ud på, at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv, og derefter tagge 7 andre scrappere og lægge besked blandt kommentarerne på deres blog.

1) Jeg er ufattelig dårlig til at bage, så her i huset er det Bernd der står for den slags.

2) Jeg drømmer om at få mulighed for at åbne min egen scrapbutik her i Esbjerg.

3) Jeg har ikke noget kørekort pga. problemer med øjnene.

4) Jeg ELSKER at rejse.

5) Jeg er hunde-fan, med KÆMPESTORT H.

6) Jeg hader at gøre rent, men gør det alligevel.

7) Mit yndlingsslik er "Skolekridt".

Håber jeg har fortalt Jer noget, som I ikke vidste :-)


Så skal jeg "tagge" 7 andre, og det bliver Majer, LaChris/Christina, PiaBau, SussyQ, Fru Maansen, Sofie, Cowgirl

Hold da helt op, hvor har det drillet med at lave de her links... :-) :-) :-)

Hjemme igen

Billede
Uh, der er godt nok sket meget rundt omkring på de forskellige blogs, bare fordi man "tillader" sig at være væk nogle dage :-)

Vi kom hjem i aftes, og det er jo et kæmpe arbejde at blive opdateret på de blogs og fora man følger. Ja, og så SKAL jeg altså se "Vild med dans", så der var ikke tid til at skrive lidt her på bloggen før nu.

Vi startede i mandags med at køre til Århus for at besøge Claus. Vi havde dagen for os selv, han var jo til forelæsninger, og vi tog en hyggelig bytur i Århus. Vejen faldt "helt tilfældigt" også forbi Panduro, og det kom da også til at koste lidt :-/

Vi tilbragte nogle timer i Den Gamle By. Det er mærkeligt, jeg har været der for mange år siden, og dengang følte jeg, at den var MEGET større. Bagefter gik vi en dejlig tur i botanisk Have, som ligger lige ved siden af. Hvor er det et dejligt sted, et smukt, roligt åndehul midt i storbyen :-)

Derefter kørte vi ud til Claus, hvor vi handlede og lavede mad sammen og havde en hyg…

Convention

Billede
Så var det jo i går der var Convention. Det blev som sædvanlig en dejlig - men dyr - dag. Der er et par stykker, der har spurgt hvad jeg fik købt af lækre sager, så jeg lægger lige nogle billeder på af nogen af de ting, der har en lille historie.
Når man er på Convention, får man som regel en del gaver og gevinster (i hvert fald hvis man er heldig eller dygtig) undervejs. Jeg var jo på Sally's udmærkede kursus i kreativ skrivning. På kurset vandt jeg notes-bogen og pennene, som kan ses på dette billede, og - som Sally sagde, med et KÆMPE smil, så havde jeg ikke længere nogen undskyldning for at øve mig på kreativ skrivning. Hvor er jeg glad for, at gevinsten blev trukket ved lodtrækning.... hmm.....:-) Tak, Moster Olivia, fordi du hev mit navn op af posen :-)Det fine kit til venstre fra Papirmuseets by, er bare supersødt, det vandt jeg på indgangsnummeret. Det lader jeg ligeså stille ligge og vente på, at der - forhåbentlig - en gang med tiden kommer en lille pige i familien.

Jeg ha…

Klar til Convention

Så er jeg klartil at tage til convention. Jeg har pakket mit værktøj, lidt papir og karton, nogle billeder, lidt pynt/embellishment, og - sidst men ikke mindst - skæreunderlaget - husk det !!! - Det er vigtigt. - Alt andet kan man købe, hvis man kommer til at mangle noget.
Det er nu ikke fordi jeg har pakket særlig meget. For det første kan jeg købe det jeg kommer til at mangle, jeg synes det er vigtigt at støtte alle de forhandlere der gider bruge SÅ meget energi på at pakke varer sammen, pakke varer ud for nogle få timer senere at pakke det hele sammen igen og pakke det hele ud igen, når de kommer hjem. Og for det andet ved jeg af erfaring, at jeg ALDRIG får lavet ret meget, - der skal jo shoppes, snakkes, drikkes kaffe, shoppes, snakkes osv. - Og så er der jo work-shops. Jeg har meldt mig til Kreativ håndskrift v. Sally, og DET er noget jeg har brug for. Jeg tror også at jeg skal på Anne's Gør-det-selv-pynt, men det vil vise sig i morgen. Der har været en del "rykken rundt&…

Salsa

De sidste 2 dage har jeg været på kursus på Nymindegab Kro, som jo ligger i en pragtfuld natur. Mandag var der heldigvis luft nok i programmet til, at vi kunne komme ud at gå en lang tur inden middagen. Hvad det faglige angår, synes jeg ikke der var så meget nyt, men mange ting har jo altid godt af at blive gentaget.
Mandag aften fik vi en dejlig middag med diverse gode vine til. Vi var blevet forberedte på, at der var arrangeret "noget" til om aftenen, så vi skulle ikke gå tidligt i seng eller forlade kroen. Da vi sad og fik et ekstra glas vin efter middagen, stod der pludselig en sød, sød smilende ung mand fra Colombia i lokalet og sagde: "Så, nu vil jeg gerne bede Jer om at drikke jeres vin ud og komme med mig, for nu skal vi danse Salsa". Sikken et latterbrøl han blev mødt med, den stakkels fyr, men vi fulgte jo selvfølgelig med ham ind i et tilstødende lokale. Det viser sig, at han er professionel salsainstruktør her fra byen (Esbjerg), som vores chef havde hy…