Pas godt på Jer selv og hinanden.......

Idag har jeg haft en meget barsk dag på arbejdet.

Jeg mødte kl. 7.00, og kom lige ind i al turbulensen omkring 2 personer, som var blevet dræbt i trafikken i nat. De var kørt frontalt sammen, og ingen af dem overlevede ulykken. Der var udrykningshold, politi og ikke mindst chokerede og dybt fortvivlede pårørende i et virvar.

Det er jo altid dybt tragisk, når folk kommer så galt afsted, men man kan næsten ikke undgå at synes at det er ekstra uretfærdigt, når der er unge mennesker indblandet.
Jeg kan jo af gode grunde ikke komme ind på de nærmere omstændigheder her, men vil bare sige til Jer alle.

Pas nu godt på Jer selv og hinanden derude.......

Nu vil jeg forsøge at tænke på noget dejligt, så jeg vil sætte mig over til scrappebordet og begynde at pakke kalendergaver ind julekalenderen på The Scrap Cats forum.
Alle pakker er gjort klar, - de skal bare pakkes ind :-)

Kommentarer

Anne Bente sagde…
åhhh, det var et traumatisk oplevelse kan jeg godt forstå, det må være forfærdelig at bare være der også, men hvor er det godt at nogen kan have det job, jeg kunnne slet, slet ikke, men datteren er sygeplejeske,så hun oplever også lidt af hvert.

ha nu en god aften, og hyg dig
Ja det er frygteligt at være vidne til noget så tragisk. Jeg er heldigvis blevet forskånet for noget sådant, men min mand har mødt sådanne ulykker et par gange, og det giver nogle ar og stof til eftertanke. Selv om man ikke er direkte impliceret, er det vigtigt at få det "ud af kroppen" også. Og scrap er jo den bedste "medicin".
Kirsten sagde…
Ja, det er rigtigt, scrap er rigtig god medicin, - nogen gange ren terapi, for mig i hvert fald.

Jeg kan godt klare at have med sådan nogen oplevelser at gøre, jeg lader dem ikke sådan "gå ind", de der er omkommet mærker jo ikke noget, det jeg synes er svært er, når de pårørende bliver så ulykkelige, men så må man være professionel og synke klumpen i halsen.
Min tid på Intensiv afdeling har nok gjort mig lidt "hård i filten" hvad sådan noget angår - hvis man kan sige det på den måde uden at virke kynisk.

Anne Bente, hvor er din datter sygeplejerske?
rnielsen79 sagde…
Håber I har et godt netværk, når I oplever den slags. Tak fordi I har lysten til at udføre et så vigtigt men også hårdt arbejde.
Og med hensyn til julekalenderen. Hvor er det dejligt, at du også har lyst til at være med. Jeg er jo lidt stolt over, at så mange er hoppet med på mit skøre påfund:-)
Kirsten sagde…
Vores udrykningshold. personalet i Skadestuen og politiet, dvs. os alle sammen der har været involveret, plejer at få en god snak bagefter, når der er kommet lidt ro på, det plejer at være fint.
Men det er jo også dejligt at have et par gode ører herhjemme, når der sker noget vildt på arbejde. Selvom jeg ikke kan fortælle for meget, kan vi alligevel få en god snak.

Det er absolut IKKE noget skørt påfund, det er en KNALD god idé. Godt du fik idéen :-)
Jeg er SÅ spændt på at få mine pakker :-)
Betina Olesen sagde…
Ja, så sidder man lige stille efter man har læst dit indlæg...og hvor er det rigtigt..at vi skal huske på hinanden mens vi har hinanden....livet er en skrøbelig størrelse..... ja....pyha...

Hygge fra Betina
Anne Bente sagde…
Kirsten, hun har været på forskellige afdelinger på Holstebro sygehus.

P.T kører hun i hjemmeplejen i holstebro som sygeplejerske, og det kan hun også virklig godt lide,selv om man også oplever lidt af hvert der
Mia sagde…
Puha ja den slags vender man sig (forhåbentlig) aldrig til!!! Specielt de pårørende må være svære at tackle!!! Godt man så kan få tankerne over på noget andet med en omgang scrap!

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10