Convention

Så var det jo i går der var Convention. Det blev som sædvanlig en dejlig - men dyr - dag. Der er et par stykker, der har spurgt hvad jeg fik købt af lækre sager, så jeg lægger lige nogle billeder på af nogen af de ting, der har en lille historie.

Når man er på Convention, får man som regel en del gaver og gevinster (i hvert fald hvis man er heldig eller dygtig) undervejs.

Jeg var jo på Sally's udmærkede kursus i kreativ skrivning. På kurset vandt jeg notes-bogen og pennene, som kan ses på dette billede, og - som Sally sagde, med et KÆMPE smil, så havde jeg ikke længere nogen undskyldning for at øve mig på kreativ skrivning.

Hvor er jeg glad for, at gevinsten blev trukket ved lodtrækning.... hmm.....:-)

Tak, Moster Olivia, fordi du hev mit navn op af posen :-)

Det fine kit til venstre fra Papirmuseets by, er bare supersødt, det vandt jeg på indgangsnummeret. Det lader jeg ligeså stille ligge og vente på, at der - forhåbentlig - en gang med tiden kommer en lille pige i familien.


Jeg har for vane at have en mega lang "dosmer seddel" med, når jeg tager på Convention. På sedlen denne gang stod denne serie.

Jeg har taget nogen billeder, som jeg er rigtig glad for, af Cæsar, som denne serie passer kanon godt til. Det er en superflot serie med glimmer og glitter på noget af papiret. Er man hundefan, som jeg, kan man simpelthen ikke leve foruden denne serie - HE-HE :-)

I går begyndte jeg på et LO med Bernd og Cæsar, jeg nåede ikke at blive færdig med det, jeg laver jo alt mulig andet end at scrappe, men det tegner rigtig godt, synes jeg :-)

Lige p.t. har jeg et flip med at fotografere svampe, hver gang vi er i skoven, så jeg har efterhånden en del svampebilleder. Da jeg så dettte "svampepapir" hos ScrapbookFun var jeg bare nødt til at eje det. Det er bare så sødt.

Ja, og så har jeg jo desværre måttet erkende, at jeg er ganske håbløs til at doodle. Jeg ved godt at mange siger, at det handler om at øve sig, meeen.... :-/

Så nu har jeg købt mig en doodling-skabelon hos Iben, så må vi se om ikke det går lidt bedre :-)




Disse her "rock-ting" måtte jeg simpelthen have. Begge serier er utrolig flotte. Den sorte serie er med sølvtryk. Der findes forskellige typer bogstaver og bånd til serien, jeg købte sølvbogstaver og båndet er sort og hvidt, begge dele er rimeligt neutrale og kan bruges til andre ting end lige dette papir. Den blå serie er med sølv og velourtryk, - super lækkert.

Når man har en søn, der spiller bas i et rockband, er det simpelthen et MUST at få fingre i de her materialer :-)

I morgen venter så en lille tur til Århus, hvor vi skal besøge Claus, det glæder jeg mig rigtig meget til.

Kommentarer

Anne Bente sagde…
wawww så mange lækre sager der,og heldig at du også vandt.

jeg glæder mig meget til at se nogle rigtig flotte loer med alt dit nye papir.

jeg har det som dig, jeg fotograferer også svampe for tiden, men vidste ikke der fantes papir med det, må vist ind og se om hun har det i netbutikken,

ha en rigtig god dag i Århus
Ragna sagde…
Det er nogle virkeligt lækre ting du har købt. Den der rockserie skal klart også på min juleliste. Det er da skønt.
Betina Olesen sagde…
Ajjj.....Kirsten jeg anede slet ikke at du var til convention, så ville jeg da have hilst på, øv..... syntes hverken jeg kan huske at have set dit ansigt el. navn.
Men der var sørme også mange mennesker ;-)

Hygge fra Betina
Dorit sagde…
Hvor har du powershoppet, det der svampepapir så jeg også, stod lidt over overvejede... men købte det ikke. Bortset fra acrylbakkerne købte jeg for under 100 kr. men jeg var jo også i Ringsted for en måned siden, så det var dér jeg lagde denne måneds scrap-indkøb.
Glæder mig til at se hunde-LO'er, for nu har jeg jo set billederne af den charmerende Cæsar.
Hilsen Dorit
Hej Kirsten! Ja vi nåede jo lige at slude lidt sammen, og hold da op hvor sådan en dag flyver afsted...
Ih, lækre ting du har vundet og købt. Er da også vild med det papir du har købt, og det er netop lækkert at finde noget papir og pynt, der bare lige matcher det billede man nu har. Super lækre ting!
Anonym sagde…
WOW nogle lækre scrapsager du har fået købt !!! Og hold da op hvor jeg glæder mig til næste convention:O)
Kirsten sagde…
Betina, jeg så heller ikke dig, - ærgerligt nok, det kunne have været hyggeligt at hilse på dig. Så må vi have det til gode til næste gang (håber SÅ MEGET at jeg ikke har arbejds week-end)...

Christina, du kan godt glæde dig...
Det er superhyggeligt ...

Måske skulle vi reservere et bord sammen til næste gang, så vi kan få snakket sammen IRL ?!.....

Populære opslag fra denne blog

Man kan blive nødt til at nøjes... ;-D

DT Layout - Sketches With A Twist

Jeg flytter desværre.......