fredag den 30. november 2007

Så er pakkekalenderen klar

Jeg er lige kommet hjem fra aftenvagt, men synes lige jeg vil smide min pakkekalender her på bloggen. :-)

Her er den så
Uh.... det kribler i fingrene, men jeg må hellere sove nogen timer før jeg pakker den første pakke op, jeg skal nemlig møde i dagvagt igen kl. 08.00 i morgen.

- Så go'nat til alle Jer derude :-)

onsdag den 28. november 2007

Klostermølle

Jannie har en uddannelse som Ildfugl. En ildfugleuddannelse er en uddannelse til en form for naturvejleder. Denne uddannelse foregår på Klostermølle, og hun havde jo "tudet os ørerne fulde" med hvor smukt der er på Klostermølle.

Da vi var på camping i Silkeborg, var vi jo nødt til at se om hun havde ret i, at der er så smukt :-) Og JA, det havde hun :-) Der er bare dejligt, jeg kan godt forstå, at hun holder så meget af det sted. Det ligger hvor Gudenåen løber ud i Mossø.
Klostermølle er en gammel papirmølle, og tørreladen blev brugt til at hænge papir og pap til tørre i. Tørreladen er 90 meter lang, og i nordgavlen er der bygget et fugletårn, hvor man kan nyde den smukke udsigt ud over Gudenåen.

Billedet af Cæsar og jeg er taget oppe fra fugletårnet :-)

Materialerne til begge LO'er er: Papir fra MOD-serien fra Autumn Leaves. "Klostermølle" er stickers fra en gammel månedspakke, "Tørreladen + Klostermøller" har jeg skåret/klippet ud i karton. Derudover er brugt blomster og knapper fra Panduro og lidt blomsterbånd, som er købt i en hobbyforretning i Flensborg.





Så er jeg ved at være klar til scrap-pakkekalenderen. Pakkerne er lagt i en kurv, men der mangler lige de sidste 4 før der er "fuldt hus". Jeg glæder mig meget til på lørdag, hvor det går løs, jeg kan sagtens følge hvor spændte børnene må være i december. :-)

søndag den 25. november 2007

Forskud på Julen

Idag tog vi forskud på Julen
Vi besøgte Herregården Sønderskov ved Brørup
Hvert år holder de
Jul på Sønderskov
det foregår som regel sidste week-end i november og første week-end i december
Det er rigtig gammeldags jul med gammeldags juleaktiviteter

Her fortæller herregårdsnissen historier for børnene,
han påstår at han er 450 år gammel :-)

Der var gang i de gamle komfurer med vaffelbagning, klejnekogning og ristning af mandler.
Der blev lavet julepynt af halm, pil, filt osv.
Der blev lavet trædrejning, patchwork, smykker, æsker og nisser i gammel stil.

I havestuen stod dette smukke juletræ

Vi sluttede af i Herregårdskælderen med kaffe, gløgg og æbleskiver.



lørdag den 24. november 2007

Camping ved Silkeborg Langsø

Layoutet her er fra vores campingtur til Silkeborg i maj 2006. Det var en herlig tur, jeg har før fortalt om, hvordan vi boede midt i en nyudsprunget bøgeskov, og pladsen lå lige ned til Silkeborg Langsø, det kunne simpelthen ikke være bedre.

Vi havde det dejligste forårsvejr i denne Kr. Himmelfartsferie, så vi kunne sagtens grille og sidder udenfor og spise.
Jeg har valgt at scrappe et par andre billeder end thailandsbilleder og billeder af Cæsar, - det kan sikkert godt blive lidt trivielt for Jer, der er så søde at kigge indenfor på bloggen, at det mest er de 2 emner jeg scrapper :-)

Materialerne til LO'et er fra et kit som Iben solgte på et udsalg en gang, og det består bl.a. af en lidt ældre serie "Play" fra American Crafts, hvor hun havde pakket det med det grønne bånd jeg har brugt her, karton og nogen scalloped tags. Tilfældigvis havde jeg nogen bogstavstickers fra America Crafts, som jeg en gang købte hos Sabina, som passede perfekt til. Jeg har mattet dem og tegnet lidt mønster på. De 3 store blomsterbrads er købt hos Panduro.

søndag den 18. november 2007

Julegaver til familien på Kap Verde

Fik I set "Vild med dans" i fredags?
Jeg var desværre i aftenvagt, så jeg så kun noget af det. Godt nok ventede jeg med at holde spisepause til kl. 20.15, så jeg så ½ times tid, men da afgørelsens time var kommet, sneg jeg mig ind i personalerummet, det viste sig at der var en del flere der havde fået samme idé. :-)
Bagefter gik diskussionen højlydt, om det var det rigtige par der vandt, og det kan jo også diskuteres, synes jeg.

I dag har jeg fået pakket julegaverne ind, som skal sendes til Joselene og hendes familie på Kap Verde, så i morgen ryger de afsted på posthuset. Det er vist også ved at være på høje tid, hvis brevet skal nå at blive oversat til portugisisk, og det hele skal nå frem til Jul.

Man må jo kun sende hvad der kan være i en foret boblekuvert, så det har været lidt af en udfordring at finde så mange små gaver. Nu kunne jeg jo bare nøjes med at sende en gave til Joselene, jeg kunne også nøjes med kun at sende til de 3 børn, men jeg vil så gerne give alle i familien en lille ting.

Det er blevet til at Joselene's mor får en lille sypung med indhold, hendes far får et spil kort, storesøsteren får et sæt jeg fandt i Bilka til 10 kr. med nogen små stempler (jeg var lige ved at købe et sæt til mig selv, men i stedet for gav jeg det til Jannie, så hun kan sende det til "sin" pige i Togo) en notesbog og lidt stickers, lillebroderen får en lille billedbog uden tekst (han er kun 1 ½ år) og Joselene selv får en æske Fairytail Lego. Det er jo hende der er mit sponsorbarn, så hun får lidt mere end de andre.

Jeg ved faktisk ikke om - og eventuelt hvordan - de fejrer Jul, men en lille gave vækker vel altid glæde. Familien er katoliker, så Julen betyder jo nok meget for dem.

Jeg vil så gerne have fat i nogen børnebøger på portugisisk, men de er ikke til at opdrive her i Danmark, så hvis nogen af Jer der læse bloggen ved noget om, hvor jeg kan finde sådan nogen, hører jeg gerne fra Jer. Nå, det var lige et sidespring...:-) :-)

I morgen går jeg i 2 nattevagter, så der bliver der nok ikke det store overskud til at scrappe, men hvis vejret er til det, smider jeg et LO her på bloggen i morgen, det er fotograferet, men billederne duer ikke.

Tak fordi du kiggede forbi..... :-)

tirsdag den 13. november 2007

De 2 nyeste LO'er

Billederne på LO'et her er fra vores allerførste rundrejsedag, hvor vi var rundt i området omkring broen over River Kwai. Vi kørte med "Dødens Jernbane" og vi var blandt en helt masse andet inde og se Krigsmuseet JEATH. Det var ikke det mest opmuntrende, men tingene hænger lissom sammen i det område, så det var godt nok at få den vinkel med også. Vi besøgte bl.a. også en stor krigskirkegård i Kanchanaburi, med næsten 7000 gravsteder for de allierede soldater, der døde som japanske krigsfanger under 2. verdenskrig. Der ligger faktisk 2 danskere begravet på denne krigskirkegård. Det føltes underligt at stå i Thailand og kigge på en gravsten med indskriften "Kæmp for alt hvad du har kært".
Men når det så er sagt, så går turen med "Dødens jernbane" gennem nogen fantastisk smukke naturområder. Man kommer bl.a. tæt på grænsen til Burma, eller Myanmar, som det jo hedder i dag.
En lidt dyster historie måske, - men ganske spændende at opleve IRL, de fleste af os har jo nok set filmen "Broen over floden Kwai".

Materialerne er - bortset fra pynten - udelukkende rester, som jeg har haft liggende lææænge. Overskriften er lavet af mosgummibogstaver fra Creativ Company.
Den unge mand her er ved at male en bordløber i silke. Han er født uden hænder, og arbejder på den fabrik, som jeg nævnte i mit blogindlæg fra den 31. juli 2007, hvor jeg up-loadede et layout med en ung kvinde, der lavede parasoller. Fabrikken har kun ansatte, der enten er født med et handicap eller har fået et handicap senere i livet. Men altså den unge mand her holder penslen med sin mund, når han maler, og det ser godt ud, det han laver.


Det er dejligt, at der også findes "virksomheder" i et land som Thailand, hvor de tager hånd om de svageste :-)
Materialerne er næsten kun rester. Bogstaverne i ordet "silkemaling" er fra Gypsy Queen, og "med munden" er nogen gamle rester fra en månedspakke". Det eneste nye på dette layout er knapperne, som jeg har købt hos DreamPapers.
Det var så week-endens produktion, som jeg lovede at up-loade i går :-) Håber de kan være til en smule inspiration.
I dag har jeg fået sendt pakkerne til julekalenderen på The Scrap Cat's forum. Det bliver SÅ spændende selv at få en pakkekalender. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad I har fundet på :-)
Sidst, men ikke mindst, så er det jo VALGDAG i dag. Nu har I forhåbentlig afgivet Jeres stemme, - ellers kan det - i skrivende stund - nåes ca. 3 ½ time endnu.


mandag den 12. november 2007

En dejlig week-end....

Så er vi hjemme efter et par dage i Thy. Vi var sluppet billigt, hvad stormen angår. Det "vildeste" der var sket var, at vores skraldespandsstativ var væltet :-) Ellers var der røget nogen træer og et enkelt plankeværk længere nede ad vejen, men det var da heldigvis småting.

Fredag startede vi med at lave aftensmad (en dejlig wok-ret med MASSER af grønsager, UHM !!!!), da vi kom derop, og nåede lige at få spist før der kom "Vild med dans" - det er altså et MUST, - det skal vi (læs jeg) se. Ellers stod den på læsning og scrap resten af aftenen.
Om lørdagen var vi en tur på stranden, selvom det stadig blæste "en halv pelikan". Jeg ville egentlig have taget et par billeder af de meter-høje bølger, der slog ind over molen, men jeg måtte opgive at stå så stille som man skal, når man skal tage ordentlige billeder. Ærgerligt, for det så ret flot ud. Om eftermiddagen var nogen af vores dejlige naboer ovre til en kop kaffe
(+ "det løse"), det var super hyggeligt :-)
Søndag stod den på en dejlig strandtur, det var det dejligste vejr, så vi blev enige om at tage en thermokande kaffe med og finde en lun plet i klitterne, hvor vi kunne sidde og nyde det. - Ja, og så stod den jo også på scrap.
Jeg fik lavet 2 ½ layout, - det er meget i forhold til hvad jeg plejer at nå, når vi er i sommerhus.
Hvis vejret er til det i morgen, så bliver de fotograferet og lagt her på bloggen, - i hvert fald de 2 af dem.

fredag den 9. november 2007

Sikken et blæsevejr

Så er scraptasken pakket til bristepunktet. Vi tager i sommerhus et par dage. Det bliver lidt spændende at se om alt er som det skal være deroppe. Sidst det var stormvejr lå taget fra vores nabo's gæstehus ovre på vores grund, så man må sige at vi ligger udsat tæt på kysten.

Men der er nu næsten ikke noget der er så hyggeligt, som at sidde indendøre når det stormer, med ild i brændeovnen, stearinlysene tændte og scrapsagerne pakket ud. Uh, hvor jeg glæder mig :-0

Vi "ses" om et par dage, - og tak fordi du kiggede indenfor :-)

søndag den 4. november 2007

Dejligt med en fridag

I dag har jeg sovet meget af dagen, men lidt scrap er det da og blevet til, jeg har bl.a fået lavet LO'et med bukserne færdigt. Begge LO'er er fra en dejlig campingtur til Silkeborg i foråret 2006.



For 1. gang den forårsdag tabte Cæsar sin bold i det plumrede vand i en af Silkeborg-søerne. Vi stod ude på en bådbro og kiggede på ham, han blev totalt forvirret, for hvad lavede vi mon "ude i vandet", og hvorfor i alverden kom vi ikke og hjalp ham med at finde den? Det endte det jo så også med, at vi gjorde :-)

Vi var på tur med campingvognen, og boede på Silkeborg Sø Camping, en skøn plads, der på det nærmeste lå midt i en nyudsprunget bøgeskov. Det var bare SÅ dejligt. Den plads kan varmt anbefales, hvis nogen skulle have lyst til den dejlig tur, specielt i maj måned.





LO'et her er også fra den dag, hvor Cæsar mistede sin bold 3 gange. Det her er så 2. gang bolden gik til bunds i en af Silkeborg-søerne. Vi havde prøvet at fiske den op med en gren, men det lykkedes ikke, og hvad gør man så? Der er ikke andet at gøre end at smide bukserne og så vade ud efter den :-) .
Hvad gør man ikke for sin hund :-/

Jeg tænker nogen gang, at jeg vil være hund i mit næste liv, og så bo ved en god familie. Det må da være et skønt liv :-)

Hvad er der ellers sket de sidste dage?
Tja, for det første har vi (igen-igen)været uden internetforbindelse hele week-enden, det er virkelig frustrerende. Ikke fordi jeg har siddet meget ved computeren, jeg har nemlig haft 3 nattevagter hen over week-enden. Natten mellem fredag og lørdag bød på mange sjove (for mig i hvert fald) oplevelser. Der kom mange patienter i særdeles højt humør pga. Julesneen. Det har selvfølgelig ikke været sjovt at få et "par på lampen" osv., men folk var søde og sjove, gav knus og sagde tak for god behandling, ville dele deres sprut med mig osv. for det var synd jeg skulle sidde der og være tørlagt, mente nogen. De syntes jo godt jeg i hvert fald kunne få en lille squeezzz i min kaffe -
Sådan en nat går lynhurtigt. :-)
Nu venter så en nem uge med et par aftenvagter og så har jeg afspadsering og almindelige fridage, så jeg kan holde fri 6 dage i træk, - det bliver bare SÅ fedt. Så skal der scrappes !!
Jeg skal have fremkaldt nogle flere Thailandsbilleder og så går det ellers løs.......