Det var så den week-end....

Denne week-end er gået hurtigt. Egentlig var det meningen, at vi skulle have været i sommerhus allerede fra fredag, da vi havde en aftale med nogen af vores dejlige naboer deroppe om lørdagen, men jeg blev bedt om at tage en ekstra dagvagt lørdag, og har så til gengæld haft fri i dag - mandag. Det endte så med, at gemalen og Cæsar kørte mig på arbejde til kl. 7 lørdag morgen, og fortsatte op i sommerhuset, så da jeg havde fri kl. 15 tog jeg toget til Struer, hvor jeg blev hentet. Desværre gik jeg jo så glip at nabo-tamtammet lørdag eftermiddag, men det er der jo ikke så meget at gøre ved.

Søndag bød på en blanding af lidt snusket vejr og lidt solskin, men vores herlige traveture ved stranden fik vi da, det nyder vi virkelig, det er så dejligt afstressende.
Lidt scrap blev det også til,


så jeg fik lavet det meste af dette LO. Det burde også efterhånden være det sidste fra de idylliske gader i Eguisheim i Alsace. Der er ikke brugt så mange forskellige materialer denne gang. Tyrkis og gult karton, et enkelt ark mønsterpapir fra K&Company, en rest bølgepap, nogle bogstavstickers fra en TSC-julekalender, lidt lag-på-lag blomster fra Creativ og en stump snor + sværte (selvfølgelig - når man er mig ;-D) er vist det hele.
Og sørme om ikke jeg også fik gjort et LO færdigt til en af skitsekonkurrencerne til Convention, men det kan jeg jo af gode grunde ikke vise endnu :-)

På hjemvejen fra sommerhuset i dag kørte vi først ind til Netto i Struer og købte nogle af de pins og knapper de har i deres brochure, jeg kan se der allerede er en del der også har købt dem :-)
Derefter fortsatte vi til Herning, hvor vi var inde i Stof & Stil og købe en masse stof til at sy kostumer af til klubbens Rollespilskoloni i Efterårsferien. Det går ungerne vildt meget op i. Her fandt jeg lidt bånd (bl.a. med cupcakes) og nogle nipsenåle som jeg var "nødt" til at have med hjem ;-D

Så er der ikke så mange dage til jeg ser mange af Jer i Middelfart. Jeg glæder mig rigtig meget, bl.a. også til Christiane Müllers kurser. Jeg synes jeg trænger til at få et "spark bagi" for at forny mig lidt, så det håber jeg hendes kurser kan give mig.

Rigtig god uge 40 til Jer alle.... :-D

Kommentarer

Pia sagde…
super flot layout
Charlotte sagde…
Hvor blev det flot - og det stykke bølgepap giver en fed effekt. Skønne billeder fra en smuk by!:-)
Åhh ja, ekstravagter .... så er det jo skønt med en anden fridag i stedet for, men det er jo ikke altid så morsomt når det går ud over ens aftaler. Kender det kun alt for godt ..
Det lyder i hvart fald til at jeres weekend har været god ude ved havet.
Rigtig god uge 40 til dig også! :-)
Anne Bente sagde…
hvor er det bare et utrolig flot lo du igen har lavet, og hvor lyder det til at i rigtig har hygget jer, ha en god dag.
Cecilie sagde…
Det er da et fantatisk layout; så mange fede detaljer. Jeg tror, jeg må gemme det i min inspirationsfolder, for der er flere ting, jeg kunne tænke mig at lifte ved lejlighed. Hav en dejlig uge.
Margit sagde…
Det er et utrolig smukt LO. Både dejlige billeder(fra en hyggelig by) og en flot opsætning. Jeg er vild med den enkle snor og bogstavsopsættet. Det ser godt ud. Bølgepappet giver en fantastisk effekt. Den skal lige huskes ;o)
Lyder som I har nydt week-end trods ændringer i de oprindelige planer.
God ny uge til dig.
Karina sagde…
Det lyder hyggeligt.
Rigtig flot layout. Sød detalje med SwirlSnoren.
Netti sagde…
Puha ja det lyder til at have været en lidt travl weekend, men sikke godt at du kunne tage toget op til sommerhuset.
Det er et superflot layout du har lavet. Jeg er helt vild med bogstaverne! Det giver sørme en fed effekt.
Thanni sagde…
Flot LO! - jeg kan rigtig godt li' din opsætning, overskriften og den scallped kant - det ser super ud!! :)
Dorit sagde…
Det ser godt ud, smart måde at sætte billederne op på, og så synes jeg mønsterpapiret er superflot til de andre farver. På lørdag skal jeg lige have tjek på, hvordan man får en snor til at sidde så flot på... see you !

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10