Crafty Sketches...Mor og jeg....

Mit DT-layout for Crafty Sketches i denne måned er dette layout med Jannie og Nicoline.

Jeg er blevet rigtig glad for dette LO, som er lavet til Nicolines første album.

Her er et close up, jeg har brugt en del materialer fra Echo Park, Little Girl serien, det lille tag er også derfra.


Her er skitsen, - jeg har dog lagt den om på siden, da jeg syntes det virkede bedst til billedet, men det kan man jo heldigvis gøre som man synes.

I aftes ringede Claus fra Uganda, han havde lige lidt Uganda-taletid tilbage, som han syntes han ville have brugt. I dag er hans sidste dag i Jinja, i morgen meget tidligt flyver han og Maja videre til Zanzibar, hvor de skal holde en uges ferie inden hverdagen kalder hjemme i København. Det er næsten ikke til at forstå, at de allerede har været dernede i 3 måneder. Det næste der skal ske er, at han skal have skrevet sin afhandling og senere på året skal han op og forsvare den, hvorefter han er færdig med sin uddannelse. Det bliver spændende at se, hvor han havner når han er færdig, jeg fornemmer at udlandet kalder igen, - Berlin måske, - men hvem ved. 

Nu vil jeg se, om jeg kan finde et hjørne hvor det er muligt at lægge en lasagne sammen. Huset står på den anden ende, da vi er ved at få nye vinduer i, tømreren regner heldigvis med at blive færdig indvendig i morgen, og udenfor kan han jo husere lige så tosset han vil ;-D

Det var alt for nu.

God aften til jer der kigger forbi.....

Kommentarer

Karina Beck sagde…
Lækkert layout med så flotte detaljer og pynt.
Hun er heldig, at få sådan et album!
God aften til dig.
10na sagde…
Super flot LO af dine 2 tøser ;o) Spændende med Claus, hvor han ender. Ja når man har håndværkere er det lidt som at være gæst i eget hjem. Også god aften til dig.
Kh 10na
Sasja sagde…
Det er virkelig et fint kort - meget kreativt:)

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10