Så lille og fin.... SWAT

Jeg har igen lavet et layout med billeder af Nicoline, og skitsen jeg har brugt er maj skitsen fra Sketches With A Twist. Twisten denne gang er, at man skal bruge syninger på layoutet. Jeg kan rigtig godt lide syninger på mine layouts, men det er faktisk meget sjældent jeg bruger dem, jeg tænker ikke over denne teknik, så jeg synes det er en fin twist.

 
Det er Nicolines far der har taget billederne jeg har brugt her. Jeg synes det er så kært med sådan nogle billeder.


Her er så lige et par close ups


Skitsen skal I også have:


Umiddelbart syntes jeg skitsen så svær ud, men den var faktisk meget nem at gå til, fordi den er så detaljeret. Jeg synes bestemt I skulle tage og prøve den og uploade Jeres layout ovre på Sketches With A Twist bloggen.

Den første dag i Bededagsferien er gået med en tur til Ribe Vikinge Marked i går, det var en pludselig indskydelse af tage derned. Det var en kold fornøjelse, men vi havde alligevel en ganske dejlig tur. Vi fik taget en del billeder, så på et tidspunkt kommer der nok et par layouts fra turen. - Og gæt så lige en gang hvis jeg så dernede.......... Selveste Gypsy Queen (Sue), - ja, verden er lille ;-)

I dag har vi haft fornøjelsen at passe Nicoline nogle timer, - det var en nem sag, hun sov det meste af tiden, så man kan ikke ligefrem sige, at vi havde meget fornøjelse af hende. Hun var med til konfirmation i går, så det har nok taget så meget af hendes energi, at hun bare havde brug for at sove i dag.

Alt efter vejret er planen for i morgen, at vi skal have startet på en ny stenkant i forhaven, og ellers står den på lidt familie tam-tam.

Fortsat god Bededagsferie.

Kommentarer

Netti sagde…
Sikke et flot layout du har lavet og skønne billeder der er taget af lille Nicoline! Bare jeg havde gjort det da min datter var baby :)

Rigtig god ferie til dig også :)
Danie May sagde…
Your layout is gorgeous Kirsten, so beautiful in red, and I love the four your twist and take on the sketch with the four pictures identical in size layered together. Wonderfully Done!
Margit sagde…
Det var da et fantastisk fint LO... og ja det ku' være sjovt at prøve skitsen... tror jeg gemmer den.. ;o)
Er vild med dit "tema" på N-LO'et... det er jo LIGE det der er så "eventyrligt"...
Lækre farver til de s/h foto.
Fortsat god søndag.
Karina Beck sagde…
Det er et skønt layout i dejlige farver og med søde billeder.
God søndag.

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10