onsdag den 24. juni 2009

Page-of-the-month # 1

Nu har mit bidrag til ScrapbookFun's Page-of-the-month udfordringer ligget på deres blog i en måned, så tiden er ved at være inde til at præsentere det her på bloggen.

Udfordringerne går ud på at vi skal lave et dobbelt-LO ud fra et givet emne, som vi må fortolke præcist som vi vil. Første emne var "Mine favoritter". Jeg valgte at lave et LO med nogen få af de favoritter der gør mit liv lidt sjovere.

Selvom der er lidt lysforskel på LO'et er det lavet af ens materialer.

Materialer: Jeg har brugt bordeaux, sort og hvidt karton samt et enkelt ark mønsterpapir, som jeg ikke ved hvor kommer fra. De små sorte rammer er QK (Nesting label) die-cuts. Derudover er der brugt hvidt zig-zag bånd, hvide brads, en hvid pen samt lidt pink rhinestones.
Jeg har længe tænkt på at lave en BOM (Book Of Me), og jeg har tænkt mig at Page-of-the-month LO'erne sammen med nogle enkelt-LO'er jeg har planer om at lave, skal blive til en sådan.
Næste udfordring "En dag i mit liv" er sendt ind og bliver uploadet på ScrapbookFuns blog en af de nærmeste dage.

Nu nærmer week-enden sig, hvis det herlige vejr holde de næste dage kommer week-enden garanteret til at byde på et par lækre strandture.

Tak for besøget

lørdag den 6. juni 2009

Nyt LO + camping i Pinsen

Efter en ordentlig omgang sommerforkølelse og et par dage på langs med ondt i halsen, feber og mistet stemme er tiden vist ved at være inde til en opdatering af bloggen. Jeg tror det er 6-7 år siden jeg sidst var syg, - ikke for at pyldre - men jeg kan ikke huske at det er SÅ træls at ligge i sengen.... PIV-PIV.... ;-D

I Pinsen var vi på camping, og havde valgt at campere i Odense. Pladsen lå skønt omgivet af skov på den ene side, og Den fynske landsby lå liiige nede for enden af stien. Fruens bøge og Skovsøen lå i gåafstand, så det var super.

En af grundene til at vi havde valgt at ligge i Odense var, at vi ville besøge Egeskov slot og Den fynske landsby (og så lurede jeg jo på en chance for at lægge vejen forbi Iben).

Min far havde en købmandsforretning indtil han gik på pension, så jeg havde glædet mig helt specielt til at se det lille Købmandsmuseum, der er på Egeskov. DET var altså sjovt, når man er datter af en købmand. Nogle få at varerne kan jeg huske vi havde i butikken, da jeg var en lille pige, men ellers var det meste nu fra "før min tid". Det var skægt at høre alle de kommentarer folk kom med, når de så gamle emballager fra deres barndom... ejjjj, .... åhhh.... det kan jeg godt huske... osv.

Her er lige et lille blik fra noget af den ene langside.

Mens vi gik rundt og kiggede i den fine have mødte vi nogen af Jannie's gode venner, som var på familieudflugt... tja... verden er lille. ;-D

Vi besøgte som sagt også Den fynske landsby, hvor vi havde et par hyggelige timer.

Er de ikke kære....????

I landsbyen har de nogen af de gamle danske dyreracer, og da jeg så de 2 her, MÅTTE de altså bare "skydes".

Lørdag formiddag var vi så en tur i Multiscrap. Det er altså en lækker butik, hvor man snildt kan få nogle timer til at gå. Det var Henrik der passede biksen denne formiddag, og han er jo altid hyggelig at sludre med. En pæn pose scrapguf røg der da også over disken, både til gemalen (købte ting til ATC kort og stempler til klubben, hvor han er leder) og jeg.

Og så til layoutet:

Det er igen fra Eguisheim. Det var sjovt at gå rundt i de små gader, for man fik hele tiden øje på nye ting, som man ikke lige så sidste gang man gik der. Udenfor mange af husene var der pyntet rigtig meget med blomster osv. Nogen af de spøjse ting vi så var bl.a. "dameskiltet", som faktisk hang udenfor et Bed & Breakfast med prisliste m.v. Læg lige mærke til døren, den var kun ca. 160 cm høj, og det VAR altså hoveddøren. Et andet sted havde de pyntet vinduet med diverse nips, bl.a. storkefigurer. Storken er et af Alsace's vartegn, da de er allevegne. Nogen gange kommer de hen og "hilser på" når man sidder udenfor campingvognen eller på en café.

Materialer: Alle materialer til dette LO er gamle ting fra gemmerne. Papiret er fra Cherry Arte og K&Company. blomsterne er vist nogen af de allerførste Prima blomster man kunne få her i DK, bogstaverne er nogen gamle nogen fra GypsyQueen, som jeg har mattet og klippet ud igen.
Det eneste nye jeg har brugt er Stickels fra Ranger.

I aften får vi Claus hjem fra København. Han har læseferie, så han kommer lige hjem nogle dage, så han kan læse i fred og ro, uden at skulle koncentrere sig om de praktiske ting.

Ellers bliver næste scrapprojekt denne måneds dobbelt-LO udfordrng fra ScrapbookFun.

Rigtig god uge 24 til Jer alle...... ;-D