Lidt fra Kos

Jeg vil lige vise mit bidrag til Iben's 9. udfordring, som denne gang gik ud på,
at vi skulle bruge farverne grøn, pink og turkis,
der ud over skull vi bruge blomster i massevis,
sidst, men ikke mindst, skulle vi gentage en teknik på layoutet.
Det satte godt nok "de må grå" i omdrejninger, men det endte op i dette layout.

Jeg valgte teknikken syning,
- men det var da godt nok liiiige før jeg fortrød undervejs.
Er I klar over, hvor lang tid det tager
at sy alle de pailetter på båndet og bogstaverne???
- I hånden vel at mærke.
- Det varer længe før jeg begiver mig udi det igen.... ;-)
Denne gang er layoutet skannet ind.
Farverne har snydt lidt,
for akrylmalingen under bogstaverne er slet ikke så mørk i virkeligheden,
- den røde ER faktisk pink, og mange af pailetterne ser lilla ud,
så jeg var spændt på om layoutet slap igennem Ibens nåleøje,
- men det gik heldigvis.

Billedet jeg har brugt er fra 1990,
hvor jeg var så heldig at vinde en uges luksusferie til Paris for 2 personer
i en konkurrence lavet af Palmolive.
Den fik jeg byttet til en 14 dages rejse til Kos for os alle 4,
- godt nok ikke specielt luksuriøs, men vi kom afsted sammen.
En rigtig god måde at komme rundt på på Kos er at cykle,
så vi lejede cykler for 14 dage så vi kunne udforskede øen.
Ca 4 ½ km uden for byen Kos ligger resterne af Asklepieon, hvor billedet er taget.
Der dukker sikkert flere layout op med billeder fra den ferie,
her på bloggen på et tidspunkt.

Ellers har week-enden stået på fødselsdagsfest,
hvor min svigerinde fyldte rundt og blev fejret med manér.
En meget varm, men hyggelig og sjov oplevelse med frokost i det grønne.
Nu tror jeg også jeg er ved at være derhenne,
hvor det kunne være rart med lidt regnvejr.... ;-)

Mange tak fordi du kiggede forbi.....

Kommentarer

marianne sagde…
Denne sad jeg også længe og kiggede på. Den er vanvittigt lækker!!
charlotte sagde…
Jeg kiggede også længe på dette LO. Det er bare så skønt det billede. Supert med alle blomsterne og pailetter. Ja, sikke et arbejde. Meget flot LO!
Tænk engang, at jeg var på Kos i 1992 - og jeg anede ikke der var noget der var så flot at kigge på!! Vi festede jo bare igennem og tog på pubcrawl osv. Øv!! hehe!
fasterheidi sagde…
Ejjj hvor er det flot og sikke en tålmodighed. Ang pailetterne, så kan man faktisk få pailletbånd (hos Stof og Stil) de er lidt nemmere at sy / lime på, da de er syet sammen på forhånd. sæt på feks med dobbeltklæb. tape under.Er jo syerske så elsker selv at bruge nål og tråd på mine lo
Betina Olesen sagde…
Ja, jeg må bøje mig i respekt.... troede virkelig ikke at du selv havde syet alle de palietter på, troede at det var købte bånd....hold da op...

Men ellers et rigtig godt bidrag/LO du har lavet til SQ, men er især helt vild med din overskrift, både med malingen under, men også de palietter du har sat på...

Hygge fra Betina
Dorit sagde…
Jeg troede altså også det var paillietbånd !! Du skal da have 10* for tålmodighed !
Tænk at vinde en rejse, hvor heldig kan man være...
LO'et er ret flot, billedet er super, men det har vi jo snakket om andetsteds, hi-hi
Majer sagde…
Sikke et arbejde med at sy alle de palietter på. Det er sgu beundringsværdigt, at du har brugt så lang tid på det :-)
Anne Bente sagde…
wawwww den er bare for lækker, utrolig flotte farver, og alt passer perfekt sammen :)
Anne Bente sagde…
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Betina Olesen sagde…
Linket til billeterne er her:

http://www.jennibowlin.com/eco/store.asp?SID=1&Category=11
Pia sagde…
lækkert lo hvor billedet passer perfekt til opgaven med de tre farver

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10