13. december

Det er vist ved at være på høje tid at få opdateret bloggen :-)

Selvom vi tager meget afslappet på Julen her i huset, er vi i fuld gang med juleforberedelserne. Vi har jo den tradition i vores familie, at vi pynter juletræet allerede 2. eller 3. søndag i Advent, så vi kan nyde det i længere tid op mod Jul. Det er iøvrigt også en måde at undgå julestress på, for så er den opgave klaret. Efter juletræspyntningen hygger vi os med gløgg og æbleskiver.
Vi har fået pyntet op til Jul og jeg er godt i gang med at købe julegaver, men alligevel synes jeg julestemningen har lidt svært ved at indfinde sig i år. Mon ikke det vil hjælpe hvis vi får sne sidst på ugen, som Tanev og co. har stillet os i udsigt?

I sidste week-end var vi på en dejlig, dejlig tur i Tivoli. Vi havde en skøn dag sammen med Claus i København, men for hulan hvor var det koldt. Men hvor er verden lille, - bedst som vi stod og varmede os med en varm Lomumba, lød en særdeles velkendt stemme bag mig, - "Nåhh...Kirsten, kan du holde varmen?" - så var det én af de overlæge jeg er sekretær for, som havde fået samme idé som os, nemlig at tage i Tivoli. Lidt senere mødte jeg også en af mine sygeplejerskekolleger derovre.
Vi nåede også ind og se Huset hvor Claus arbejder, - det var sjovt at se og hyggeligt at hilse på nogle af hans søde kolleger.
Jeg fik taget en del billeder på turen, men pga. det mørke, snuskede vejr trænger de til en omgang kærlig billedbehandling, så det bliver spændende at se om der overhovedet er nogen der er scrap-egnede.

Jeg vil lige vise et LO fra den nyligt overståede Scrapfestivel på Scrapsisters.

Billedet er fra den dag Cæsar blev medlem af vores familie.
:-D
Claus havde købt denne pive-papegøje, som han gav Cæsar, og i starten var den "hans bedste ven", - i hvert fald indtil han fik den gnasket istykker :-D

I ønskes alle en fortsat
dejlig 3. søndag i Advent :-)

Kommentarer

Karina sagde…
Det er et dejligt billed af cæsar og et flot layout du har lavet.
Fortsat god søndag til dig også.
Anne Bente sagde…
åhhhh, så super flot lo, og sødt billede, ja julen lister sig ind på os nu :)
eigtig god aften.
Dorit sagde…
Nøøøj, hvor er han sød, og så med en papegøje..., og LO'et er rigtig godt med fine detaljer, bl.a. ser det godt ud med de sorte streger rundt om, det ser godt ud, at det er på sned !! Fino du !
Margit sagde…
Super flot LO. Lækkert med på skrå og flere lag papir... og den Cæcar er da bare NUTTET... fin inspiration til jeg skal i gang med LO om mellemste søns labrador (det har jeg lovet rigtigt længe... =0))
angely sagde…
Det lyder som om i hygger, så skal julestemningen nok komme. Og et smukt LO du har lavet om det kæreste emne.
Pia sagde…
super skønt layout, ja julestemning burde indfinde sig efter et julepyntet tivoli besøg men jeg synes også der mangler lidt med jeg er altid mest i julestemning i oktober november så kan nok ikke forlange at den skal holde så længe . Du må have en glædelig jul.
Nårh..hvor er nan nuttet! Han er vist en helt del større i dag ;-). Og et smukt LO du har lavet med ham. Rigtig god uge til dig :D
Netti sagde…
Superflot layout med jeres hund som lille :)
Betina Olesen sagde…
God ide med juletræet, tror også at vi tage det ind lidt før i år.
Skønt LO, og et skønt billede af den "bette" hund ;-)
Anesha sagde…
How adorable, have fun. Wishing you and yours a very Happy Chiristmas as well. May 2010 be a great one. Thank your for remembering Skipper as well. What is the name of your puppy? Hugs Anesha
frk-boerboel sagde…
Åhh sådan en lille prins. Elsker selv at scrappe min hund (hunde) og da man tit mest ser børn rundt omkring bliver jeg altid så glad når jeg ser andre der scrapper deres dyr *s*
frk-boerboel sagde…
og så er titlen bare så hjertevarm. Man ved bare at han er vokset op og blevet et værdsat medlem af jeres familie *s*

Populære indlæg fra denne blog

Jeg flytter desværre.......

Project life - uge 8

Project life - uge 10