Kimic Design

Week-enden startede med reception i fredags. - Sådan en rigtig hyggelig én, hvor jeg fik snakket med en del folk jeg ikke havde set i flere år. Det er herligt at få genopfrisket gamle minder og oplevelser. Midt på aftenen kørte vi så op i sommerhuset. Vi fik taget hul på at male træværk, dvs. Bernd fik taget hul på det, da sådan noget arbejde er liiige voldsomt nok for mine skuldre og arme. Istedet for fik jeg gjort udfordring nr. 9 færdig. Ja, jeg hænger på lidt endnu, selvom de udfordringer fylder meget. Og så kom der jo også lige en (lille) del af et bryllup, et Grand-prix og noget nabohygge "på tværs". Jeg har altså et eller andet med det dér Grandprix-værk... Hver eneste gang sidder jeg og krummer tæer over meget af musikken, og bliver små-hidsig over, at andre lande ikke kan høre, at Danmarks bidrag altså ER godt nok, men alligevel SKAL jeg bare se det. :-/ Jeg bliver vist aldrig klogere, hvad det angår. Ved den sidste af Iben's udfordringer scrappede jeg et billede...

Så fik jeg lavet 8. udfordring til Scrapbook Queen. Udfordringen gik denne gang ud på, at vi skulle vælge et yndlingsbillede, vores yndlingsfarve og et yndlingscitat. Carpe Diem, - grib dagen - , eller sagt på en anden måde, lev i nuet, det synes jeg er vigtigt at huske. Yndlingsfarver har jeg flere af, jeg elsker jo blåt, men valget faldt på denne blå/blågrå, at den lige passede til dette billede, som jeg synes er rigtig godt, er jo bare lækkert. Billedet er taget på vores ferie helt tilbage i 1988, hvor vi var i Ungarn. Vi tog en tur ind til Budapest, og besøgte bl.a. Fiskerbastionen, - et udtrolig smukt bygningsværk. Jeg er igang med at lave endnu et layout derfra, hvor man kan se hele Fiskerbastionen, det kommer her på bloggen senere. - Og Dorit, - Don Juan'en er såmænd bare en 20 år yngre, is-spisende Bernd ;-) :-) Læg lige mærke til den kæmpe fotokuffert han altid slæbte rundt på :-) Det ville jo være en grim ting, at komme til at mangle et...

De første 2 dage af Pinsen gik med at arbejde, men til gengæld var jeg så heldig at have fri 2. Pinsedag. Gemalen brugte en stor del af tiden på at lave hovedopgave til en overbygning på sin lederuddannelse, men i går eftermiddags blev vi enige om at holde helt fri, og tage en tur ud i det grønne. Vi kørte ud til Marbæk Plantage, et skønt område i den nordlige udkant af byen. Vi parkerede ved Myrthuegård, som er en slags naturskole for skoleelever, børnehaver m.v., og gik en rigtig dejlig og lang tur i området. Bl.a. var vi nede ved stranden hvor Varde Å løber ud i Ho bugt. Området er helt fladt, se bare her Selvom det egentlig ikke er tilladt at færdes på Myrthuegård, sneg vi os alligevel en tur rundt i området, bl.a. mødte vi denne her fætter, - og hende her, som ganske tydeligt skal have kid. Vi havde taget en termokande kaffe med, og havde købt nogen lækre chokolademuffins på vejen derud, så vi kunne tage eftermiddagskaffen i det grønne, og var så heldige at finde en herlig plet ...

Så gik week-enden. Det blev desværre ikke til noget scrap oppe i sommerhuset, for da vi kom derop fredag, blev vi mødt af en af vores dejlige naboer, som spurgte, om vi ville have en masse træstammer han havde liggende. Han har desværre besluttet sig for at sælge sit hus, da han ikke har tid til at være der ... ØV---ØV... Nå men brænde kan man jo næsten ikke få nok af, så vi sagde pænt Ja-Tak. Fredagen gik så med at få alle træstammerne bakset over til os på en trailer. Der skulle godt nok køres en del gange. ;-) Da det var overstået først på aftenen, satte vi os ned på stranden og spiste en vaffelis i klitterne og nød solnedgangen. Det var skønt bare at sidde der og nyde livet. Lørdagen gik (bortset fra de daglige hunde-ture på stranden og heden) med at save og kløve brænde. Hold da op, hvor bliver man øm i hele kadaveret af at lave den form for fysisk arbejde :-D - Men nu tror jeg også vi har brænde nok til de næste 3 vintre, og det er jo skønt. Efter den omgang gad vi ikke rigtig la...