Week-end med lidt af hvert....

Week-enden startede med reception i fredags. - Sådan en rigtig hyggelig én, hvor jeg fik snakket med en del folk jeg ikke havde set i flere år. Det er herligt at få genopfrisket gamle minder og oplevelser. Midt på aftenen kørte vi så op i sommerhuset. Vi fik taget hul på at male træværk, dvs. Bernd fik taget hul på det, da sådan noget arbejde er liiige voldsomt nok for mine skuldre og arme. Istedet for fik jeg gjort udfordring nr. 9 færdig. Ja, jeg hænger på lidt endnu, selvom de udfordringer fylder meget. Og så kom der jo også lige en (lille) del af et bryllup, et Grand-prix og noget nabohygge "på tværs". Jeg har altså et eller andet med det dér Grandprix-værk... Hver eneste gang sidder jeg og krummer tæer over meget af musikken, og bliver små-hidsig over, at andre lande ikke kan høre, at Danmarks bidrag altså ER godt nok, men alligevel SKAL jeg bare se det. :-/ Jeg bliver vist aldrig klogere, hvad det angår. Ved den sidste af Iben's udfordringer scrappede jeg et billede...