Layout fra Tunesien
Så er det blevet tid til at afsløre det layout jeg har lavet efter Stuck?! 1. februar skitsen. Nu har jeg taget hul på den sidste måned som medlem af designteamet på Stuck?! Lidt underligt, men samtidig en ganske rar tanke, at være uafhængig igen. Jeg har brugt skitsen til et endnu et layout fra Tunesien.
På vores rundrejse besøgte vi området Matmata, - et område der kunne minde om et månelandskab. Det er da også her en del af den første Starwars film blev optaget. Der bor en del familier i området, det er svært at forestille sig, men de bor alle sammen i huler. Vi var inde og besøge 2 familier, - den ene boede meget traditionelt tunesisk, men den anden hule var faktisk en super moderne bolig. Desværre ønskede beboerne ikke at vi tog billeder, og det er jo egentlig forståeligt nok. På et senere tidspunkt vil jeg lave et layout fra en hulerestaurant, hvor vi spiste frokost.
Jeg synes det er så hyggeligt at scrappe vores feriebilleder, jeg synes jeg oplever det hele én gang til, - kender I det?
Kommentarer
Det at man oplever det hele igen, når man scrapper. Er det, jeg syntes, der gør vores hobby til noget helt specielt.
Og netop processen med at lave scrap giver dobbelt op af oplevelsen. Dejligt. Sådan har jeg også tit tænkt.
Og jeg elsker at se andres rejse-LOs. Meget inspirerende og hyggeligt.
Flot LO du har lavet - jeg har godt siddet og beundret det ovre hos Stuck. Lækkert med skyerne og de flotte farver. :0)Og så lyder det spændende med de der hule-boer!
Jeg er faktisk i gang med at scrappe skitsen fra stuck. ;0)
God torsdag til dig.
Kender osse godt det at gennemleve en tur igen ved scrapbordet, det er nok derfor jeg elsker at scrappe ferieture. Så kan man drømme sig tilbage til gode feriedage.
Lækkert LO! Vil lige huske ideen med at rive kanten på tapen af - fed effekt!
Ha en dejlig weekend
Super flot LO med masser af smukke detaljer...og skyerne er da for "nuser"...
Jeg har valgt at tildele dig en award fordi jeg jævnligt kigger ind på din blog og nyder at finde inspiration i dine LO's, de er så lækre.
Jeg ved ikke hvordan jeg sender selve awarden videre, så håber du selv vil hente den på min blog: http://mausscrap.blogspot.com/