En dejlig week-end....
Så er vi hjemme efter et par dage i Thy. Vi var sluppet billigt, hvad stormen angår. Det "vildeste" der var sket var, at vores skraldespandsstativ var væltet :-) Ellers var der røget nogen træer og et enkelt plankeværk længere nede ad vejen, men det var da heldigvis småting.
Fredag startede vi med at lave aftensmad (en dejlig wok-ret med MASSER af grønsager, UHM !!!!), da vi kom derop, og nåede lige at få spist før der kom "Vild med dans" - det er altså et MUST, - det skal vi (læs jeg) se. Ellers stod den på læsning og scrap resten af aftenen.
Om lørdagen var vi en tur på stranden, selvom det stadig blæste "en halv pelikan". Jeg ville egentlig have taget et par billeder af de meter-høje bølger, der slog ind over molen, men jeg måtte opgive at stå så stille som man skal, når man skal tage ordentlige billeder. Ærgerligt, for det så ret flot ud. Om eftermiddagen var nogen af vores dejlige naboer ovre til en kop kaffe
(+ "det løse"), det var super hyggeligt :-)
Søndag stod den på en dejlig strandtur, det var det dejligste vejr, så vi blev enige om at tage en thermokande kaffe med og finde en lun plet i klitterne, hvor vi kunne sidde og nyde det. - Ja, og så stod den jo også på scrap.
Jeg fik lavet 2 ½ layout, - det er meget i forhold til hvad jeg plejer at nå, når vi er i sommerhus.
Hvis vejret er til det i morgen, så bliver de fotograferet og lagt her på bloggen, - i hvert fald de 2 af dem.
Kommentarer
glæder mig til at se dine LOer,ha en rigtig god dag :)