søndag den 28. oktober 2012

Cybercrop

I dag vil jeg gerne viser mit bidrag til Cybercroppet på Scrapsisters. Jeg har kun deltaget i en enkelt af udfordringerne, og det er der kommet dette layout ud af.


Billedet af B. er taget i Vejers. Vi synes det er helt fantastisk dejligt at gå en tur på Vejers strand, uanset vind og vejr. 

Til udfordringen har jeg først brugt min hønsenet template og duppet med en blå sværte, derefter har jeg mistet med gult og på nogle af kanterne er brugt punchinella og sværte.
Papirserien er Marjolaine fra BG.


Jeg har brugt lidt gaze og lidt Prima tape af ældre dato, et par filtcirkler, en knap og lidt grønt bomuldssnor. Under dew drops'ne har jeg en lille hvid rub-on, den lille "My friend"-firkant er fra en pakke pynt fra Marjolaine serien. De brune dråber er acrylfarve fortyndet med vand.

Vi har haft en dejlig weekend. Claus og Maja har været hjemme siden torsdag, så familien var samlet til en hyggelig aften og god mad i fredags, og i dag har Nicoline været her nogle timer uden sine forældre. Vi havde hende med en tur ned på legepladsen, hvilket var en stor succes. Selvom hun kun er 8 måneder var det tydeligt at hun nød det og var ét stort smil det meste af tiden. Jeg tror vi fik nogle brugbare billeder til et par layouts.

Det er ikke så mange layouts jeg får lavet lige p.t. - jeg laver ret så tidskrævende hemmeligheder, nogen få af Jer har set hvad jeg har gang i, men jeg afslører først hvad det er efter Jul ;-D

Nu skal vi lige have overstået den næste arbejdsuge, og så er jeg blevet sendt på en uges afspadsering, så jeg kan få afviklet lidt af alt det jeg har til gode. Det glæder jeg mig meget til.

I må have en rigtig god ny uge :-)

torsdag den 4. oktober 2012

Go'e gamle Cæsar # Sketches With A Twist

Så har jeg lavet et layout med vores dejlige gamle Cæsar.

Det er en design opgave for Sketches With A Twist, hvor oktober måneds skitse nu er klar. Twisten denne måned er én jeg har bestemt, og denne gang er det:

Stjerner - på den ene eller anden måde. 
Det kan være dit layout er med din favorit (sports/rock eller andet) stjerne, du kan bruge ordet stjerne i din titel, eller der kan være stjerner som pynt på dit project. 
- Kun fantasien sætter grænser.


Jeg har "noget" med stjerner, og hvis man lægger mærke til det, er der stjerner på mange af mine layouts. Vores dejlige gamle Cæsar er en kæmpe stjerne for mig, og jeg er meget taknemmelig for, at vi har fået lov til at beholde ham så længe som vi har - han er 12 ½ år nu. Her ligger han og hygger sig i græsset oppe ved sommerhuset.


Lige p.t. er der længe imellem at jeg bruger brads, men her har jeg brugt en hundepote brad og nogle stjerne brads fra gemmerne.


Jeg har været i gang med at lave lidt enkel filtpynt. Filtstjernen har fået en gang stickels i kanten.


Denne måneds skitse, som jeg har drejet skitsen 1/4 omgang

I overmorgen står der jo så Convention på programmet. Jeg glæder mig super meget, jeg har ikke fået pakket noget endnu, men lidt må jeg jo hellere tage med - bare for et syns skyld - HE-HE.....

Ses vi i Middelfart? - Ellers rigtig god weekend :-)