Opslag

Viser opslag fra september, 2010

I udkanten af Sahara

Billede
Det er egentlig ikke fordi jeg har noget spændende at fortælle, men jeg kan da vise resultatet af weekendens kreative udfoldelse, jeg har nemlig fået lagt sidste hånd på dette layout. Da vi for mange år siden var på ferie i Tunesien tog jeg dette billede. Vi tog afsted på kamelryg ganske, ganske tidligt om morgenen, mens det endnu var totalt mørkt, for at se den helt fantastiske solopgang ude i ørkenen. Billedet er en smule rystet, men det kan vist ikke undgås, når man sidder på en kamel og fotograferer ;-D Og hvad kan man så bruge af pynt til sådan et kamel-layout??? - Ja, det var jo et problem, jeg havde ikke nogen kameler, men en at pigerne inde på Scrapsisters - Serena - var så sød at hjælpe med at skære nogle ud, og med lidt sværte kom de til at se sådan her ud. Senere kommer der flere layouter fra den tur ud i Sahara, - så nu er i advaret! ;-D ;-D Nu venter så en uge, hvor 2 af mine kolleger har ferie og afspadsering på skift, og en anden af mine kolleger er lige ble

Så blev det 15. september.......

Billede
- og det er tid til at vise Jer det layout jeg har lavet efter endnu en Stuck?! Sketch . Billederne er taget på Ribe Vikingecenter, som vi besøgte i vores sommerferie. Jeg havde glædet mig til at se falkonererne træne deres fugle, og jeg blev noget overrasket over at se, at falkonererne var piger. Inde i mit hoved er en falkoner en mand, men de var utrolig dygtige og super søde til at fortælle og vise når man spurgte, - så det var helt fint ;-D Jeg lavede nogle tags af bølgepap og klippede falkonererne ud af billederne og satte bast i taghullet. Fuglepunchen er fra StampinUp. Jeg synes ikke det passer til LO'et med en masse feminint pynt, så jeg lavede disse filtknapper i stedet for. Her har vi så sketchen jeg har brugt. Husk at I kan vinde gavekort til nogle udenlandske scrapbutikker, hvis I deltager i de 2 månedlige sketchudfordringer på Stuck?! , så hvorfor ikke være med?

StampinUp workshop

Billede
Istedet for at holde almindelig scrapdag i går her i Esbjerg, havde vi denne gang valgt at Malene skulle holde SU-workshop. Her er vi så, os der deltog. Øverst fra venstre er det Sara, Mona, Caroline, mig, Vinni, Helle, Tina og forrest er det Malene Det eneste vi vidste på forhånd var, at temaet var sommerfugle og at vi skulle arbejde med en masse teknikker. Der blev revet, brugt Gesso, skrevet, stemplet embosset, distresset osv. osv. - og her er så hvad der kom ud af det. 7 stk. søde sommerfugle ure ;-D Og lige på falderebet, - her er et billede af os, hvor vi er skøre...... ;-D Alt i alt havde vi en hyggelig dag, det var helt nyt for mig at arbejde med Gesso, og det er jo herligt at prøve noget nyt :-D

April måneds LO

Billede
Det er efterhånden noget tid siden jeg har lavet måneds-LO'et for april, så det kan vist ikke være for tidligt at få det lagt på bloggen. ;-D Det er scrappet i en noget anderledes stil end jeg normalt gør, men det har været rigtig sjovt at lave. 1. close-up 2. close-up Opsætningen og langt de fleste af materialerne er fra et kursus med Christiane Müller ved Convention sidste år i oktober. De billeder jeg havde taget med passede bare slet ikke til materialerne, så jeg lavede faktisk ikke ret meget af LO'et på kurset. Apropos Convention.... nu er der kun en måneds tid til den næste super scrapweekend, og jeg GLÆDER mig bare SÅ meget. Ses vi..????

Knus og krydderier....

Billede
Så er Stuck?! sketchen for 1. september blevet udgivet, og jeg har brugt den til endnu et Tunesien-LO. Den sidste gang vi besøgte Medinaen i Sousse inden vi rejste hjem, besøgte vi denne lille, herlige krydderisælger. Han var en rigtig spasmager, og da han så at B. skulle til at tage billeder, sprang han, med et stort grin, prompte over og gav - en yngre og slankere - mig et kæmpe knus. Jeg elsker dette billede, det var sådan en herlig oplevelse, og så fik vi nogle dejlige krydderier med hjem. Her er et close-up af noget af pynten, idéen med den lille krydderipose har jeg fået af Dorit, som har brugt en lille pose salt på et LO for nogen tid siden. - Og her er så sketchen jeg har brugt, hvis nogen skulle have lyst til at bruge den. Tak fordi du kiggede forbi ;-D